Hvorfor har vi ikke fyldt lager?

Hvorfor har vi ikke fyldt lager?

Kære kunder

Først og fremmest tusind tak for jeres interesse og altid positive feedback. I har formentlig ikke kunne undgå at lægge mærke til, at en del af vores T-shirts har været udsolgt i et stykke tid. Flere af jer har også skrevet til os og delt jeres oplevelse omkring det halvtomme lager. Vi forstår jer, for vi vil virkelig gerne levere den bedste service og et fyldt lager hver dag, året rundt. Den største årsag til at vi har haft en del udsolgt i løbet af de sidste par måneder, skal findes i den overvældende positive interesse, som vores T-shirts og butik har fået efter vores medvirken i Løvens Hule. Vi er ovenud glade for opmærksomheden og alle de mennesker som gerne vil købe et produkt hos os. Vi havde håbet på der ville blive stor efterspørgsel på vores produkter, men vi vidste ikke den ville blive så stor som tilfældet er.

Ekstra leveringstid på grund af covid-19

En anden udfording vi har haft med at fylde lageret op, er at vores T-shirts ikke bliver lavet i Danmark. Leveringstiden kan i nogle perioder være ret så lang, da vi har valgt ikke at få dem fløjet hjem på grund af den miljøbelastning det ville medføre. Desuden er tingene ikke blevet nemmere i en tid, som har stået, og stadig står, i coronapandemiens tegn. Der er netop denne specielle tid, samt lidt ekstra udfordringer med transport og logistik, som har medvirket til, at vi har haft et mindre antal produkter på lager, end regnet med.

”Det er ikke en del af vores strategi at have udsolgt for at skabe hype.”

Det er vigtigt for os at slå fast, at det er ikke en del af vores strategi at have udsolgt for at skabe hype om vores T-shirts og foregive en eksklusivitet. Vi bruger ventetiden på at optimere alle vores interne processer, udvikle nye produkter, bygge en endnu bedre butik til Jer samt optimeret de nuværende produkter.

Gode nyheder! Nye produkter og nye farver

Vi glæder os meget til at få lageret fyldt helt op med alle farver og produkter, til resten af 2021.
Alt godt kommer som bekendt til den, der venter: I får ikke blot mulighed for igen at købe vores eksisterende sortiment, men også at udvide garderoben med nye produkter!
Vi lancerer både en langærmet T-shirt og en V-hals til mænd, og som noget nyt også T-shirts til kvinder. Den langærmede T-shirt har længe været i støbeskeen, da vi syntes, at det ville være en naturlig tilføjelse til vores sortiment. Hvad angår kvindemodellen, den nye farve i Classic modellen og V-halsen, så har vi lyttet til jeres efterspørgsler. Vi glæder os til at løfte sløret for dem til juni, og vi håber, at I bliver lige så glade for dem, som vi er.

Tak for jeres support, forståelse og tålmodighed

Venlig hilsen
Anthon, Mathias, Frederik og Frederik

Kurv


Din kurv er tom.

Se vores produkter: